VRIST PUMPELAG


Denne side er sidst opdateret den
13. oktober 2019
SIDSTE NYT!!!

(siden er opdateret 22.juli 2019.

Seneste nyt:

21.07.2019 Bendt har langt om længe fået tegninger, nu skal de nærstuderes for at se om vi kan godkende dem denne gang, så lad os alle krydse fingre.

Den nye formand har fået sin sag for, det er nogle meget store fodspor som Bendt har efterladt, så bær over med Tina, hvis der kommer nogle begynderfejl... og husk Fejltagelser er bevis på at man i det mindste prøver.

Den 13.03.2018 har repræsentanter for kommunen besigtiget større strækninger af afløbskanaler i området fra vores udløb i "Vristgårde Grøft - øst" og helt frem til Harboøre Renseanlæg mod øst.

Lemvig Kommunes rapport over besigtigelsen kan ses her:
Kommunens rapport fra besigtigel af diverse afløbskanaler

Harboøre Pumpelag har klaget over vores udledning af okker, og Harboøre Pumpelag har i denne forbindelse også fremsendt en ekstraregning til Vrist Pumpelag.

Bestyrelsen har dog afvist at betale denne ekstraregning, da man ikke finder det godtgjort, at der faktisk har været ekstraudgifter, som alene kan henføres til Vrist Pumpelags udledning.

Lemvig Kommune har mail af 18.03.2018 i forbindelse med sagen bl.a. anført følgende:
1. alle er enige om, at der er et okkerproblem
2. problemet skal løses hurtigst muligt
3. lagene skal orientere hinanden og samarbejde, hvis der skal laves noget, som involverer interesser for begge lag

Lemvig Kommune har desuden igangsat prøveudtagning på fire forskellige positioner, for at få et bedre og mere præcist overblik over omfanget af okkerudledningen.

Formanden for Vrist Pumpelag har besigtiget en lang række afvandingskanaler og konstateret, at der i flere af disse er tilsvarende problemer med okker.

Det er desuden konstateret, at Lemvig Vand og Spildevand i hele anlægsperioden på tre år, har udledt meget store vandmængder uden at sikre, at der i den forbindelse er udskilt tilsvarende store mængder okker.

Diverse forhold er nu drøftet ved den seneste generalforsamling, og du kan evt. se mere omkring disse forhold, såfremt du læser formandens beretning (se under "Møder og referater").

Bestyrelsen arbejder nu for, at der ikke på nuværende tidspunkt skal anlægges et okkerfældningsanlæg, men at man skal afvente en periode på 2 - 3 år, og i øvrigt sammenligne med, hvad der udledes af okker fra andre kanaler.

Bestyrelsen finder ikke, at det i givet fald alene er Vrist Pumpelag, der skal begrænse okkerudledning, såfremt man samtidigt kan konstatere, at okkerudledning også sker til andre kanaler.

Under menupunktet "Møder og referater" finder du link til bestyrelsens brev af 19.04.2018 til Lemvig Kommune samt link til referater vedrørende bestyrelsens dialogmøde med Lemvig Kommune, og referat fra dialogmøde mellem Lemvig Kommune og Harboøre Pumpelag.

Vi forsøger at skabe et bedre samarbejde til Harboøre Pumpelag.
Vi har således den 26. marts 2019 fremsendt en mail til bestyrelsen i Harboøre Pumpelag og foreslået, at deres bestyrelsen eller repræsentanter for denne, indbydes som observatør ved vores generalforsamling den 13. april 2019. Tilsvarende kunne Harboøre Pumpelag jo invitere repræsentanter for Vrist Pumpelag med til deres generalforsamling.

Lemvig Kommune har som konsekvens af okkerproblemerne iværksat en undersøgelse af okkerindholdet ved 11 forskellige steder inden for en del af det område der hører under Harboøre Pumpelag. Der er udtaget prøver i efteråret 2018 og der udtages nye prøver i april 2019.


- tidligere oplysninger der her fortsat oplyses:

Alle kloak- og drænarbejder er nu afsluttet, og der er indgået aftale med Lemvig Vand og Spildevand om servicering af vores pumpestationer.
Der er i dec. 2018 udført sercive på pumperne.

Selv om arbejderne for længst er afleveret og Vrist Pumpelag har overtaget driften, er vi endnu ikke helt færdige. Vi mangler således at få tegninger over det samlede anlæg. Det er dybt utilfredsstillende, at dette endnu ikke er bragt på plads af Orbicon.
I konsekvens af dette har vi nu skrevet direkte til Orbicons administrerende direktør og klaget over, at firmaet ikke får sagen afsluttet.

Vi kan konstatere, at der har været udledt okker med vores drænvand. Vi følger udviklingen på dette forhold. Problemet blev drøftet ved generalforsamlingerne i 2017 og 2018.

Bestyrelsen blev her bemyndiget til at indgå eventuelle aftaler om forundersøgelser, projektering af nødvendige tiltag, samt tileventuelt at købe areal til eventuelt nødvendigt okkerudfældningsanlæg.


Orbicon har tidligere foreslået, at man ser tiden lidt an, inden der eventuelt iværksættes yderligere tiltag.

Vi har haft drøftelser med et par landmænd om eventuel erhvervelse af arealer, med henblik på eventuel etablering af et okkerudfældningsanlæg / okkersø, så størstedelen af okkeren kan bundfældes inden udledning til afvandingskanalen.

Men som det ses af ovenstående, søger vi nu at undgå etablering af okkerudfældning, alternativt i det mindste at udsætte eventuel etablering af et sådant anlæg.

Langt størstedelen af ledningsnettet er blevet spulet for okker- og sandaflejringer i efteråret 2017, så ledningerne nu kan bortlede vandet bedst muligt. Det er en forholdsvis stor udgift, idet de samlede udgifter til dette i 2017 har andraget ialt ca. 110.000 kr.
Der er i den forbindelse udledt meget okker, og repræsentanter for bestyrelsen i Harboøre Pumpelag har også klaget over dette.

Hele sommeren 2018 har der været slukket for pumperne.

Der har i 2018 været knapt så hårdt vejr med vind fra vest og rigtig meget nedbør som 2017. Alligevel har vi igen set enkelte mindre "oversvømmelser", specielt i områder langs diget mod vest, og i det område vi kalder digegraven.

Under "Møder og referater" finder du i øvrigt bl.a.

- Referat fra generalforsamlingen den 21.04.2018, samt formandens beretning for 2017-2018

Det af revisoren påtegnede regnskab for 2017 er nu også godkendt af generalforsamlingen, og kan ses under menupunktet "Økonomiske forhold"

Forslag til nyt revideret langtidsbudget kan ses på hjemmesiden under "Økonomiske forhold".

Her finder du også de forudsætninger der ligger til grund for forslaget. Forudsætningerne er MEGET vigtige, og bør læses sammen med langtidsbudgettet.

Under menupunktet "Vedtægt m.m." kan du nu se bl.a.:

- Den gældende reviderede vedtægt, som den blev endelig godkendt den 5. juni 2012.
- Godkendte regler for tilslutning af interne dræn til pumpelagets fremtidige ledninger.
- Godkendt aftale om vederlag og godtgørelse til bestyrelsen.


Under menupunktet "Orientering" finder du nye links angående:

"Miljøstyrelsens nye portal med titlen "Klimatilpasning"

"Strategi for tilpasninger til klimaændringer, Regeringen 2008", samt link til

"Status for Koordinationsforum for Klimatilpasning 2008".